http://www.ingerliserasmussen.dk/

 

BRILLIANT CITY

Brilliant City har fokus på Kinas urbanisering, city-boomet, og det gamle kejserriges forvandling. Serierne er baseret på Inger Lise Rasmussens to studierejser til Kina i 2007 og 2008.
Brilliant City er også navnet på et stort boligkompleks i Shanghai.

Brilliant City, med billeder fra disse larmende megalopoliser får en særlig klangbund i et tyndt befolket område.

 

 
Fra utstillingen   Fra utstillingen
 
Fra utstillingen   Fra utstillingen
 
Fra utstillingen   Fra utstillingen
 
Fra utstillingen   Inger Lise Rasmussen
 
Fra utstillingen   Fra utstillingen
   
Fra utstillingen    

Verden vælter

Byen forsvinder

Åget

Asiatisk pyramide

Migrant campus

Losseplads-byggeplads

Losseplads-byggeplads

Græshoppesamlerne

Græshoppesamlerne

Slagtøjsspilleren

Fortabt i sang

Fortabt i sang

Hårvask

Bryllupsfotografiet

Bryllupsfotografiet

Bryllupsfotografiet

Brilliant City

Verden vælter

Brilliant City

Brilliant City

Tempel-templer

Tempel-templer

Fotomania

Nattens facader

Nattens facader

Dansing

Byen forsvinder

 

 

 

Inger Lise Rasmussen har gennem årene knyttet mange stærke kontakter til Norges kunstliv. Den første med mødet med den norske tekstilkunster Ellen Grieg, da de i 1974-75 begge studerede på Kunsthåndværkerskolen i Prag, Tjekkoslovakiet. Ellens levende engagement i norsk progessiv kunsterorganisation - og politik inspirerede sammen med interessen for grafik senere Inger Lise Rasmussen til at tage til Oslo og arbejde på Atelier Nord hos grafikeren Anne Breivik. Inger Lise Rasmussen vendte tilbage flere gange og deltog i atelierets vandreudstillinger og havde også selv separatudstillinger i Oslo og Stavanger Kunstforeninger.

Et nyt kapitel føjede sig til dette, da Inger Lise Rasmussen i 1990 var gæstelærer på Kunstakadmiet i Trondheim, og allerede samme år blev hun ansat som afdelingsleder og amanuensis ved Vestlandets Kunstakademi i Bergen, hvor hun underviste i grafik til 1994. I samme årrække havde Inger Lise Rasmussen et tæt arbejde med billedkunstneren Peter Esdaile omkring fællesprojektet DUO-Værker. Metoden, hvor de to kunstnere skiftevis bearbejdede hinandens værker, vakte opmærksomhed og blev vist på udstillinger i Bergens Kunstforening, Haa Gamle Prestegard, Norske Grafikere med flere. Fotografiske skulpturer udført in situ på Gotland indgik i den store vandreudstilling Højlys og Dybtryk Fotogravure i Norden, to af skulpturerne blev senere indkøbt af Museet for Fotokunst, Odense, Danmark.

Når Brilliant City præsenteres som påskeudstilling i Studio Fagerlund er det en bekræftelse og en revival af den norske forbindelse.
Udstillingen er skabt på basis af kunstnerens to studierejser til Kina, hvor hun var optaget at landets voldsomme urbanisering, city-boomet. En udvikling der i en global verden har betydning for os alle.

 

 

 

Statement

af: Inger Lise Rasmussen:


Jeg er uddannet billedkunstner og som sådan grafiker. Min interesse for fotografien har altid været til stede, men det var først i begyndelsen af halvfemserne, da det blev muligt at arbejde med fotopolymergravure*, at jeg begyndte at dyrke den. Med denne genopdagede ædeltryksteknik kunne jeg kombinere fotografiets potentialer med mine erfaringer fra de grafiske trykkemetoder. Spændingsfeltet mellem fotografi og grafik blev en ny kunstneriske udfordring. – De fleste af mine fotografiske værker er udført som fotogravurer på basis af analog fotografi.

I mit billedunivers er jeg især optaget af storbyer. De skal dog ikke blot forstås som bestemte byer, men lige så meget ses som en tolkning af de vilkår det moderne bymenneske lever under. I byrummet kan man aflæse aspekter af byens historie, politiske, kulturelle, økonomiske og sociale forhold. Derfor indtager arkitekturen en central plads, da den skaber de ydre rammer. På den baggrund har jeg skabt serier fra europæiske byer så som Rom, Paris, Berlin og Beograd. Kinas voldsomme urbanisering gjorde det til et must for at opsøge landet med verdens mest ekspanderende byer. Resultatet blev til udstillingen Brilliant City.

Den grafiske mappe og den fotografiske bog er beslægtede, og min interesse for begge afspejler sig i tre bogudgivelser, der er kommet i forbindelse separatudstillinger. Det er Tageskarten, 2000, Rå Rum, 2005 og Brilliant City 2009.

Parallelt med mit kunstneriske arbejde er jeg engageret i formidling og udvikling af fotogravuren. I samarbejde med Museet for Fotokunst som primus motor var jeg således medinitiativtager til det store nordiske projekt ”HØJLYS & DYBTRYK. Fotogravure i Norden”, der bestod af et seminar, en nordisk workshop og sluttede af med en bogudgivelse og en stor vandreudstilling, der turnerede Norden og USA.

I samarbejde med Fritids- og Kulturforvaltningen i Århus Kommune etablerede og indrettede jeg i 2000 Højbjerg FotoGrafiske Værksted og har siden 2001 været dets kunstfaglige leder. Med det som base fortsætter jeg arbejdet med udviklingen af alternative fotografiske teknikker og grafik. Værkstedet henvender sig til professionelle billedkunstnere og andre udøvere indenfor de æstetiske fag og har i tillæg et stort internationalt netværk.


*Fotogravure er en fotografisk ædeltryksteknik hvormed man kan trykke et foto som et originalt dybtryk. Teknikken, der tilskrives både Niècpchore og Fox Talbot blev patenteret af sidstnævnte i 1852: Fotogravuren kan I dag udføres på både analog såvel som digital basis; slutresultatet vil altid være det grafiske dybtryk.

 

 

Inger Lise Rasmussen – en politisk samtidsarkæolog

 

af: Finn Thrane

Cand. mag., fhv. museumsdirektør

 

”Verden vælter” hedder et afsnit i den bog om Kina, som akkompagnerede udstillingen Brilliant City (2009). Her er byggestenene på ny i centrum, en tusindårig bykultur knust under vægten af globalisering, økonomisk boom og blinkende high-tech-facader. Men indtrykket fra ILRs helstøbte udstilling i Århus Kunstbygning fylder erindringen med spor omtrent lige så komplicerede som Kina selv: En hvirvelvind af nutidsbilleder fra gulv til loft omkring en skulpturel kerne af lakrøde plexi-plader med motiver fra dynastiernes idealverden af ro og skønhed. Og i øjenhøjde den bølgende frise af nænsomme beretninger om de mange slags mennesker, der skal føre kæmpelandet videre og ind i fremtiden. Brilliant City er et billedkunstnerisk hovedværk, der med kunstens egne redskaber undsiger fordomme og stimulerer diskussionen om et uafviseligt vitalt geopolitisk område.

 

 

MEGALOPOLISES - MADE IN CHINA


af: Margrethe Floryan, museumsinspektør Ph. D.

Rødt er den mest brugte fave i Kina. Det politiske budskab er klart. Folkerepublikkens flag er rødt, og Mao Zedongs " Lille Røde" var rød. Men traditionen i Riget i Midten vil også, at den røde farve betyder lykke og held. De traditionelle lakarbejder og lamper er røde. Kuverterne indeholdende penge, som indgår i de kinesiske nytårsritualer, er også røde. Som en lille accent dukker rødt også op i Inger Lise Rasmussens Brilliant City. Det røde plexiglas hun har brugt til sine motiver fra de historiske haver i Suzhou nær Shanghai er som et lykkepant.


MING OG MAO

Mens renessancen og barokken begejstred Eeuropa, var Suzhou et af Kinas vigtigste kulturcentre under Ming-dynastiet (1368-1644). Havekunsen blomstrede beseglet som den var af den åndelighed der definerede alt i den kinesiske gartners omgang med sten, vand og stiliserede planteformer. Ånden og abstraktionen besåir i disse lukkede haverum. Derfor den røde grund i Inger Lise Rasmussens flydende, sorte fotoemulsioner fra Suzhous haver. Men lige udenfor havemurene råder virkeligheden, og det er den, der er Inger Lise Rasmussens reelle ærinde.Her gælder den røde farves budskab kun lejlighedsvis og i stedet handler der om, hvad forceret vækst gør ved os mennesker og vore omgivelser. Her Kina med sine1,3milliard mennesker og et areal der gør landet til verdens tredjestørste, med mega-mange etniske grupper og mega-srore byer.


MEGA - EN MILLION GANGE


Shanghai er en af disse megalopolises. Fra græsk: megas, der betyder stor, som i megabytes; polis, der betyder by eller bystat, som i politik og politbureau. Shanghai er Kinas økonomiske flagskib, med verdens største havn,1, 8 millioner indbyggere og en skyline der når langt op over skyerne. Hvis investorer og arkitekter alene kunne bestemme ville Shanghais skyline snart nå ind i himlen. Suzhous gamle haver ligger i sandhed i skyggen af Shanghai. Med et par klik med musen kan vi alle se inden for i Brilliant City's 25 tårne. Med endnu et par klik kan vi måske betale kvadratmeterprisen. Og dernæst vælge at tro på ejendomsmrgleren påstand om, at Suzhou-floden igen er ren. Kina har helt nye dagsordener for vækst, og der arbejdes på Made in China længe før, solen er stået op af Det gule Hav, og til længe efter at solen er gået ned over Mellemøsten, Europa og USA.


KAMERA OG KULISSE


En sterk fascination for de rumdannelser fysiske såvel som mentale, der kendetegner nye byer og bydele har især dct seneste tiår bestemt Inger Lise Rasmussens rejseruter og kameravinkler. Med afsæt i Athen og Rom har hun formidlet nye visuclle vinkler på Berlin og Beograd, Prora og Paris. I 2007 og 2008 foretog hun to meget omfattende studierejser til nogle af de meste eksrpanderende megalopolises i Kina: Beijing, Xian, Chongqing, Wuhan og Shanghai. Med Brilliant City fortolker Inger Lise Rasmusscn Kinas næsten surreelle city-boom. På basis af analoge fotooptagelser har hun, som vi kender det fra flere af hendes tidligere værker, arbejdet med den klassiske fotogravure og denne genres forfinede tonaliteter. Og med inddragelse af både politiske og poetiske ledemotiver.


ANSIGTER OG ADRESSER


Inger Lisc Rasmussens dybe forståelse af fremkalde- og trykketeknikkernes muligheder fornægter sig ikke. Og med kompositionelle greb som foldning, beskæring og gentagelse former hendes nøje udvalgte optagelser sig til storladne suiter over de nye kinesiske storbyer. Himmelstræbende støtte-og stræbepiller, blanke facader og gigantiske trappeløb udstiller de tomme rum mellem byens skeletdele Her er kulisserne til det liv, som er formålet med kulissernes konstruktion, ved at blive samlet og rejst. Men byggepladsens kakofoniske system høres ikke. Trafikken, stemmerne og byens mange andre lyde eksisterer heller ikke i dette univers. Hverken pendulet eller den digitale måling af tid er sat i sysrem. Alligevel  har Brilliant City flere forløsende rnomenter. Som i det øjeblik, vi spotter migrant-arbejderne, for de har ansiger, eller brudeparret for de har hinanden. Så sætter pendulet og pulsen langsomt i gang, og vi ønsker, at den røde farves budskab om lykke og held når frem til de nye adresser.

 

 

 

KINAS DESTRUKTION - REKONSTRUKTION - KONSTRUKTION

af: Andreas Steen, adjunkt, Ph.D.
Aarhus Universitet
Oversat af Finn Thrane


I dag er Den Kinesiske Folkerepublik én stor byggeplads - efter al sandsynlighed den største i verdcn. Denne opfattelse får en til at tænke på fremskridt, landsdækkende nedbrydnings- og opbygningsarbejder, sløjfninger og moderniseringer og forestillingen kan overføres på utallige aktiviteter på mange andre områder. Lige siden begyndelsen af Folkerepublikkens reformpolitik i de senc 70'ere, men især siden 90'erne, har "moderniseringen" været et nøglebegreb og drivkraften, som ledte Kina i retning af øget internationalisering. Resultaterne kan ikke bare mærkes i landetss økonomiske vækst og relationerne til udlandet, men også i nationens voksende globale politiske vægt og i ændringer indenfor Kinas Kommunistiskc Parti; ligeledes spores det i reformer indenfor uddannelsessystemet i nye typcr af kulturproduktion, kulturoverførsel og udveksling ligesom der også ses en stigning i forbrug og rejsemuligheder. Alt i alt er befolkningen på det kinesiske fastland i dag både stolte af deres historie, af deres prestationer og dcrcs fr emtidsplaner. I århundreder har det kinesiske folk ikke haft adgang til den frihed og de muligheder, som de kan nyde i dag, og alligevel bliver Vesten irriteret ved mødet med fx den indimellem noget ukontrollerede og vildtvoksende ny-nationalisme. Vi ved at moderniseringens voldsomme hast afstedkommer en mengde problemer og ulemper, for slet ikke at tale om dens kompromisløse karakter, som udelukker talløse mennesker fra at få del i omlægningens goder. Dcr er ingen steder disse omskiftelser slår tydcligere igennem end på de faktiske byggepladser og i den virkelige arkitektur, tydeligvis et område for den skabende bygningsindustri, som indebærer og tydeliggør teknisk dygtighed, kæmpe investeringer og (inter) national prestige. Sådan har det altid været, og ikke bare i Kina.Tænk fx på den taditionsbærende konfucianske lærde og bureaukrat, som fremviste sin succes ved at bo i et stort herskabshus i Suzhou med en kunstfærdigt anlagt harmonisk havc. Man kan også henvise til Kinas første kejser, Qin Shihuangs, som på bekostning af mange menneskers liv - gav ordre til at bygge Dcn Store Mur og siden sit megtige gravsted, med de mange tusind terakotta krigere, i hvad der i dag er Xi'an. Omvendt må man også tænke på den vestlige irnperialisme i det 19. århundredes Kina, da de fremmede magter begyndte at importere deres arkitektur til de såkaldte Treaty Ports, hvor de konkurrerede om at opføre de højeste og mest moderne bygninger langs Shanghais berømte havnefront ved Huangpu-floden, The Bund. Dct var først i de tidlige 90'ere, at disse overleveringer fra den vestlige kolonimagt begyndte at se lidt klejne ud, og det er på dét tidspunkt, Kina gør indtryk på verden igennem de højeste skyskrabere, de lægste broer, den største dæmning, det hurtigste tog. mægtige operahuse samt "Fuglerede"-stadion'et fra de Olympiske Lege i Beijing i 2008. Sådan tager resultaterne af de kinesiske moderniseringsbestræbelser sig ud på den nationale byggeplads- en byggeplad som består af og defineres igennem tre indbyrdes forbundne hensigter og forløb:


DESTRUKTIONEN
er bagsiden af moderniseringskarnpagnen og samtidig en undskyldning. Det begyndte med nedrivningen af byrnurene efter den republikanske revolution i 1911- Beijings forsvundne byrnur gav plads til den 2 . ringvej i 1950'erne Et halvt århundrede senere blev store dele af Beijings gamle " hutong" atrium-gårde ødelagt indenfor blot et tiår, og det samme er sket med Shanghaigs gamle "shikumen", " lilong" eller andre huse i de snævre gyder, foruden talløse byer eller bykerner i andre dele af Kina, fx Lhasa i Tibet. Det nyeste eksempel er byen Kashgari den nordvestlige Xinjiang provins tæt ved den pakistanske grænse. Den blev officielt nedrevet og moderniseret af sikkerhedsgrunde og, alligevel kan man ikke lade være at tenke påi de politiske argumenter, der er knyttet ti1 Kinas anstrengte forhold til provinsens muslimske Uighur befolkning. Også opforelsen af Yangtze-demningen ledsages af ødeleggelser, som omfattede sløjfningen af mange historiske mindesmerker og landsbyer langs floden.I forbindelse med de overordentlig diskutable sociale og kulturelle virkninger af disse aktiviteter, skal man ikke glemme, at de almindeligvis også omfatter flytning af tusindvis af menneske plus deres hjem - et overgreb som ofte er blevet ledsaget af protester og klager.

REKONSTRUKTION er en anden facet med forbindelse til den arkitektoniske modernisering. Kineserne har altid været bevidste om deres lange og rige historie, og alligevel har de først for nylig fået lov til at være stolte af den igen. Imidlertid bliver rekonstruktionen og renoveringen af de historiskes steder og bygninger stimuleret af forskellige faktorer. Globaliseringen og Kinas opstigning til ny status som verdensmagt har sat gang i nationalfølelsen læs: betydningen af det særligt "kinesiske" og den kinesiske historie. Det har resulteret i en bølge af nostalgi og folkelig interesse, som siden 90'erne grundlæggende har konccntreret sig om tre bredere aspekter: Højdepunkterne i den traditionsrige kinesiske historie (især Tang-dynastiet, 618-907, og kejserne fra Qing dynastiet, 1644-1911) revolutionsperioden under Mao Zedong og endelig det gamle Shanghai, fremhævet som den tidlige kinesiske vugge for kosmopolitisme og for vestlig modernitet. Ikke bare er alle tre områder synlige i film, TV-serier ,videnskabelige monografier; musik-CD'er og populær skønlitteratur, de ledsages også af bestræbelser på at genskabe og bevare gamle bygninger- om ikke direkte af kulturelle grunde, så i det mindste af hensyn til de mange kinesiske turister samt af kommercielle grunde.


KONSTRUKTION refererer til den ny moderne og nødvendige betydning af alt det, som er bygget efter nedrivning eller opført på nye arealer, fx de særlige økomomiske zoner i Pudong (Shanghai) og i Shenzhen- byer, der ligger overfor den tidiigere britiske koloni, Hong Kong. Både Shanghai og Shenzhen voksede vældigt i løbet af 90'erne. Der er mange andre eksempler. Man kunne nævne mindst to byer langs med Yangtze-floden: Næsten ukendt i Vesten er Kinrrs tidligere krigs-hovedstad, Chongqing, som i l997 blev landets største bysamfund med mere end 30 millioner indbyggere. Det andet eksempel er Wuhan, den tættest befolkede by i det centrale Kina og rejsemæssigt knudepunkt med omkring 10 millioner indbyggere. Disse byers udvidelser og nybygninger omfatter såvel nedrivningen og "moderniseringen" af de gamle bydele og boligkvarterer som udformningen af nye beboelsesområder, luksurøse lejlighedskomplekser, smarte butikcentre, opførelser af broer, dæmninger, skyskrabere i high-tech og trafik-relateret infrastruktur som fx de nye ringveje i Beijing og de højt svævende motorveje i Shanghai - ja der er mange flere eksempler. Eftersom begrebet "konstruktion" direkte udtrykker modernitet, rigdom og fremskridt, så bliver det sædvanligvis opfattet som positivt i Kina. Dertil kommer, at det - med særligt henblik på arkitekturen - er blevet et ganske nyttigt redskab til at løfte Kinas status som en global spiller, simpelthen fordi Kina nu også tiltrekker masser af arkitekter med internationalt ry, som er bestilt til at tegne vigtige bygninger til prestigegivende placeringer. Destruktionen tilintetgør fortidens efterladenskaber,Rekonstruktionen fastholder kulturelt og kommercielt interessante dele af den, og Konstruktionen betegner det ny og moderne, undertiden med symbolsk henvisning til det gamle. Som en landsomfattende opspeedet forandringsproces forener alle tre momenter sig i at skabe en situation, som udfordrer den enkelte til at genoverveje værdierne fra fortiden og forventningerne til fremtiden. På et mindre fiiosofisk, men til gengæld mere praktisk niveau, må man forestille sig, at det omfattende arbejde, der ligger bag disse skinnende og glitrende high-tech-facader, er udført af Kinas omrejsende bestand af migrantarbejdere. Millioner af dem er på farten i Kina, de efterlader deres familie i landsbyerne og flytter til de store byer i det spinkle håb, at de kan samle en lille formue. Deres indsats, risici og ofre bliver kun sjældent værdsat.


Imidlertid bliver de fastholdt i Inger Lise Rasmussens fotografier og figurerer som en levende bestanddel i den omstillingsprocess, som Kina for tiden gennemgår. "Brilliant City" er at forstå som en kunstnerisk kommentar til teori og praksis i den kinesiske modernisering, til de arktiviteter og vilkår, forhåbninger og visioner, som præger dagens Kina. Inger Lise Rasmussen bruger sine billeder til at skildre kreativiteten og æstetikken i den moderne kinesiske arkitektur og kontrasterer dennes pompøse pragt med vilkårene for et kinesisk arbejderliv under konstant ombrydning. Således inviteres tilskueren til at dele fotografens oplevelse af at være flanør i nogle af landets storby-centre samtidig med at der anlægges et anderledes kunstnerisk perspektiv på dagens Kina - et som krever, at man giver den umådeholdne og uafklarede kinesiske moderniseringsproces og dens konsekvenser for menneskelivet en ekstra tanke.